Recipes på Fuji - hvad er nu det?

Recipes på Fuji - hvad er nu det?

Et Fuji-kamera har afhængigt af modellen en række deciderede filmsimuleringer. F.eks. Velvia, Astia, Classic Neg., Eterna m.fl. De kan umiddelbart tilgås fra betjeningsknapperne på kamerahuset. Filmsimuleringerne påvirker i sagens natur kun jpg-filerne der optages i kameraet da raw-filerne indeholder de rå data fra sensoren.
Men man kan også selv tilpasse en masse indstillinger og derved skabe sine helt egne stilarter og gemme dem som "Recipes" (Opskrifter). Der er på de kameraer jeg har, mulighed for at ændre på bl.a. disse parametre:

• Filmtype
• Dynamic Range
• Highlight
• Shadow
• Color
• Noise Reduction
• Sharpening
• Clarity
• Grain Effect
• Color Chrome Effect
• Color Chrome Effect Blue
• White Balance

I mit galleri "Detaljer på den gamle kro" her på siden har jeg f.eks. brugt en opskrift der hedder Ilford HP5 Plus til at give det lidt nostalgiske sort/hvide look. Det er dog ikke en opskrift jeg selv har skabt, da den er fundet på en fantastisk hjemmeside der hedder FujiXWeekly. Her finder man en overflod af opskrifter til at tilpasse sit Fuji-kamera til diverse situationer. En anden spændende hjemmeside med masser af opskrifter er Marcel Fraijs personlige side - den finder du her. Ellers er det bare at søge efter Fuji Film Recipes - brug din foretrukne søgemaskine.

Held og lykke med at dykke ned i den spændende verden som Fujis kameraer lukker op for.

De 2 billeder herunder er taget med en opskrift der fremhæver de røde farver, den hedder Eggleston´s Red og stammer fra denne side: https://piotrecipes.wordpress.com/egglestons-reds-x-trans-iv/